...DYBT AT FALDE

"Vi hører om det gang på gang; Skader og dødsulykker i forbindelse med arbejde under og over jorden. Men hvorfor sikrer vi os ikke? Og hvornår er faldsikring nødvendig?
Svaret er enkelt: Ved arbejde over 2 meters højde (i farlige tilfælde også under 2 meters højde) samt ved arbejde i dybder over 2 meter. Vi har i denne udgave primært fokus rettet mod arbejde i dybden."


Hent pdf

Generelt om faldsikringsudstyr
Faldsikringsudstyr skal anvendes ved arbejde i højde eller dybde over 2 meter, hvor risiko for fald foreligger, og består normalt af seletøj, line og evt. falddæmper samt en anordning til fastgørelse til et forankringspunkt.
 
Valg af faldsikringsudstyret afhænger naturligvis af, hvad det skal bruges til: Overordnet skelner man mellem 3 hovedtyper:

• Nedsænkning eller løft af personer, f.eks. i brønde og tanke, kræver brug af faldsele, som har remme om bryst, liv og lår, og hvor linen fastgøres i D-ring i bryst- eller nakke, så man hænger lodret. Der skal anvendes et hejsespil evt. på et treben, så brugeren kan evakueres i tilfælde af ildebefindende. Hvis der skal arbejdes siddende i faldselen, skal den være konstrueret således at blodcirkulationen ikke hindres.

• Standsning af frit fald, hvor der skal bruges faldsele, som har remme om bryst, liv, sæde og lår. Linen skal fastgøres, så man hænger lodret efter fald, og være forsynet med falddæmper eller en faldblok.

• Hindring af fald, hvor faldsikringsudstyret kan være et støttebælte med D-ringe, som linen fastgøres i. Støttebæltet kan f.eks. bruges i lift eller til at begrænse, hvor langt man kan bevæge sig ud mod en tagkant. Sikkerhedslinen kan være en støttestrop, evt. regulerbar og med en max. længde på 2 meter.
Støttestropper må max. standse et fald på 0,5 meter.



Har du spørgsmål til faldsikring, så kontakt din sædvanlige Sanistål kontaktperson på 96 30 60 00.
Har du brug for at få yderligere information om faldsikringstyper, så klik >>her