Duratomic er det seje valg
Det er det, der er udenpå, der tæller! Når du vælger et skær som TP3500 med Duratomic-belægning, får du den sejeste belægning på markedet. Det giver dig bl.a. øget kantsikkerhed, hvilket gør TP3500 til et sikkert valg til applikationer, hvor skæreforholdene kan ændre sig med tiden – og hvor en længere, mere jævn standtid er vigtig. Duratomic-belægningen har mindre tendens til løsæg og har en høj modstand mod flangeslid – hvilket sikrer en mere præcis overfladefinish samt højere tolerancer. TP3500 er så sej, at den også er velegnet til ISO M-applikationer og ISO M rustfri bearbejdning.
Tager imod enhver udfordring
Med TP3500 kan du forvente et enestående resultat og en høj produktivitet – selv når forholdene er ustabile. Uanset hvilken opgave, du byder det nye skær, fra sletbearbejdning til bearbejdning med mange afbrydelser samt skrub- og afbrudt bearbejdning, drejning af små emner eller drejning i rustfrit stål, har TP3500 sejheden, der skal til. TP3500 kan håndtere både våd og tør bearbejdning og er derfor det optimale valg til en blandet produktion.
Gør sig godt på bundlinjen
Høje tilspændinger og hastigheder betyder høje spånfjernelsesgrader. Det er noget, som kan sparke produktiviteten i vejret. Samtidig gør TP3500’s alsidighed det muligt at reducere behovet for forskellige skær. I sidste ende reducerer det lagerbeholdningen, og det kan ses på bundlinjen!