

SAMARBEJDE LIGE I SKABET 

”Vi har kun de forbrugsvarer, vi skal bruge, vi har et fantastisk overblik, vi bruger mindre tid, og vi sparer penge.” Så kontant sammenfatter direktør og ejer af Wila Maskinfabrik, Lars Lauridsen, resultatet af sit tætte samarbejde med Sanistål. Det seneste udslag af denne sparring er de intelligente maskinskabe fra Seco, der i dag rummer alle fabrikkens forbrugsvarer. ”Når en medarbejder skal bruge et eller andet, taster han sine initialer og varenumret ind, og så udleverer skabet det nødvendige. Tidligere var der ikke rigtig styr på, hvor meget vi købte ind eller den reelle lagerbinding. Det er der nu. Og når skabet skal fyldes op, er det koblet til en computer og sender selv en mail til Sanistål, som så kommer og fylder op,” forklarer Lars Lauridsen, der har samarbejdet tæt med Sanistål, siden han startede virksomhed for ti år siden. Det store billede Sidste år blev samarbejdet endnu tættere, da Wila Maskinfabrik flyttede ind i helt nye bygninger og dermed skulle opbygge et flow fra bunden. Det gav nogle muligheder for effektiviseringer. ”Jeg sagde til Sanistål, at de kunne få hele leverancen af skabe og reoler osv., men at jeg også ville have installeret de automatiske Seco-skabe, som jeg havde set på en messe. Det kunne de godt arrangere, og i det halvandet år, vi har brugt systemet, har der ikke været en eneste fejl eller mangel,” siger Lars Lauridsen, der understreger, at tilliden og de personlige relationer er helt afgørende for hans valg af leverandør. ”Jeg har samarbejdet med Ole Enø Jørgensen fra Sanistål i ti år nu, og jeg ved, at han vil gøre alt for at finde den rette løsning til netop os. Så er det til gengæld ikke så vigtigt for mig, om et målebånd koster 20 eller 25 kroner. Jeg kigger på det store billede, når året er omme, og der kan jeg se, at vi sparer meget tid og mange penge,” siger Lars Lauridsen.
Win win-situation Også hos Sanistål er der stor glæde over samarbejdet med Wila Maskinfabrik. ”Det er jo fantastisk at være med til at udvikle og følge fremgangen i sådan en virksomhed. Man bliver begejstret og lægger sig virkelig i selen for at finde nye innovative løsninger. Samtidig gavner for eksempel Seco-skabene jo også mit arbejde. Tidligere besøgte jeg Wila hver mandag formiddag og gik rundt til hver enkelt medarbejder og spurgte, om han manglede noget. Det skrev jeg så ned i hånden og gik hjem og hamrede bestillingerne ind. Det behøver jeg ikke mere,” siger kundekonsulent i Sanistål, Ole Enø Jørgensen. |