

DYNAMISKE VENTILER MOD GLOBAL OPVARMNING 
Balance uden indregulering Med dynamiske ventiler kan du opnå en perfekt hydraulisk balance i dit køle- og varmeanlæg - uden indregulering. De dynamiske ventiler er nemlig selvjusterende ved varierende tryk, hvilket bevirker, at trykændringerne i systemet ikke påvirker vandgennemstrømningen med en deraf årligt afkøling til følge. Så når det dimensionerede flow er indstillet på ventilerne, er det blot at starte pumpen og tjekke, at den kører med mindst muligt energiforbrug.
Mindre energiforbrug For at sikre, at anlægget har det mest optimale energiforbrug, er det vigtigt, at den kritiske ventil har tilstrækkeligt pumpetryk til rådighed. Den kritiske ventil er oftest den ventil, som befinder sig længst væk fra pumpen. Fordi ventilerne selv finder den hydrauliske balance, uafhængigt af skiftende trykforhold i anlægget, vil du opleve en bedre komfort, større fleksibilitet og miljørigtig energioptimering.
Nemt at udvide Ønsker du på et senere tidspunkt at udvide dit anlæg, er det ikke nødvendigt at indregulere det oprindelige anlæg. Den hydrauliske balance er stadig på plads, og pumpen skal bare indstilles til de nye forhold. Nemmere bliver det ikke! Dynamiske ventiler i køle- og varmeanlæg gør livet lettere for både projektingeniøren, vvs-installatøren og driftsafdelingen. Der er altså penge at spare, og klimaet bliver bedre.
Vil du vide mere om dynamiske ventiler, eller har du konkrete spørgsmål, så kontakt en af Saniståls konsulenter på tlf. 96 30 60 00. 
|