BUTTERFLY I DEN TUNGE KLASSE


"Normalt er en ’butterfly’ en svævende, let og luftig sag. Men Sylax Butterflyventil fra Danfoss er meget andet end netop det. Den er nemlig i den tunge klasse, hvad angår godkendelser og anvendelsesmuligheder. Derudover er den yderst driftsikker og har en lang levetid, som kan medføre store besparelser."





Mange anvendelsesmuligheder

Sylax Butterflyventil er designet til at dosere alle former for pulver, granulat, gas, biogas og flydende materialer f.eks. glykol, ammoniak, havvand eller ferskvand. Ventilen er godkendt til indbygning i bl.a. køleanlæg, kraft-varmecentraler, filteranlæg, ventilation, vandværker, spildevandsrensningsanlæg, marine, offshore, cementfabrikker, sand- og grusværker, siloanlæg, tankvogne og fejemaskiner.


Stor (drifts)-sikkerhed
Udformningen af Butterfly-ventilen gør, at den er nem at montere og demontere. Sylax butterflyventilen er sikret en lang levetid pga. den flydende disk, som gør det nemt at regulere eller lukke af for tilgangen af mediet. Ventilen er derfor ikke blot driftsikker, den har også en stor sikkerhed for tæt lukning.

Et bredt program
Sanistål er lagerførende af Sylax butterflyventiler i samtlige dimensioner fra DN32 til DN350. Sylax Butterflyventiler opfylder alle de kvalitetskrav, som industrien har til tryk og medie. Derudover kan det nævnes, at ventilerne:

  • har ISO top til montering af håndtag, gearboks eller styring i form af aktuator til luft, el eller hydraulik
  • produceres med de gængse tilslutningsmuligheder Wafer, Lug, Centerflange og Dobbeltflange
  • er opbygget med flydende disk på en gennemgående spindel og med liner (diskene fås i støbejern, SS316, Alubronze og duktil epoxy-coated)
  • føres med et hus, som også udført i støbejern eller duktilstål og er tilpasset tryk PN 6, 10, 16 eller 25 bar, samt temperaturer fra minus 25 til plus 200 grader
  • kan leveres med forskellige linere: EPDM, silikone, nitril og carboxylated nitril (specialudviklet til slidende medier som korn-sand-cement osv)


Kontakt Sanistål på tlf. 96 30 60 00, hvis du vil høre mere om Danfoss’ brede program af butterflyventiler, som er kendt i hele Europa for sin høje kvalitet.