Mere bid for pengene
Den nye Quad-Power® III fortandede kilerem hjælper dig til at spare energi i virksomheden og få større ydeevne for pengene. 3. generation af Quad-Power-remmen koster nemlig det samme som 2. generation, men den overfører som minimum 15 % mere kraft. Det medfører bl.a. også pladsbesparelser ved design af nye remtræk. Selvom den nye rem yder mere, har den overraskende nok et stærkt reduceret støjniveau i forhold til tidligere modeller og andre kileremme på markedet.
Mere hårdfør
Quad-Power III har en lang og problemfri levetid, hvilket reducerer udskiftnings- og vedligeholdelsesomkostningerne betragteligt. Den er yderst fleksibel og derfor ideel ved anvendelse af rygstrammere. Derudover er Quad-Power modstandsdygtig over for kemisk aggressive miljøer (syre og base), ældning, ozon, UV og varme, og med et udvidet temperaturområde kan den nu arbejde optimalt fra -40° C helt op til 110° C. Quad-Power III er fremstillet af andre materialer end Quad-Power II kileremmen - de to remme kan derfor ikke køre parallelt på samme remtræk. Installeret korrekt er Quad-Power III bygget til at holde 10.000 driftstimer.
Sanistål har Gates på lager
Du er velkommen til at kontakte Sanistål på tlf. 96 30 60 00, hvis du vil høre mere om Gates Quad-Power III. Som du kan se her, lagerfører vi hele programmet fra Gates, og vi giver gerne råd og vejledning om, hvordan din virksomhed kan spare energi og få mere for pengene.