Sanistål Bilindretning lægger stor vægt på sikkerhed, og vores reoler er derfor crash testet. Testen blev gennemført af det uafhængige forsknings- og udviklingsforetagende Millbrook, Bedfordshire i England. Trods en påvirkning på 20G og for visse deles vedkommende en påvirkning på 40G klarede indretningen påkørslen og udrustningen blev på sin plads.
Testens mål er at simulere en påkørsel mod et stillestående mål med knap 50 km/t. Indretningen i den testede bil bestod af hylder, kassetter og stiger. Indretningen var belastet, så den mindede om en normal lastning. Alt blev på plads. Hylderne blev i væggene og i gulvet og vigtigst: intet fløj ind i førerkabinen.
Testen blev overvåget af Vehicle Certification Agency (VCA), som er den engelske udgave af Statens Biltilsyn.
Til montering af reoler anvendes normalt popnitter eller pladeskruer i væggene. Sanistål Bilindretning anvender udelukkende popnitter, som er væsentlig stærkere end pladeskruer.
Hver enkelt popnitte i gulvet garanteres en trækkraft på 200 kg. Vi anvender 2-3 nitter pr. stige. Udover styrken i popnitter har popnitter desuden den fordel frem for bolte, at nitterne ikke løsner sig.
Med Sanistål Bilindretning får du en sikker indretning.