| |
 |
 |
|
 |
Sanistål tænkte nyt i Odense Mange af gæsterne spærrede øjnene lidt ekstra op, da de nåede til Saniståls stand på EL & TEKNIK messen i Odense i maj: Ingen produkter, men masser af plads indrettet som en Formel 1-pit og med verdens mest naturtro Formel 1-simulator som ekstra trækplaster.
 ”Ideen var at give kunderne en følelse af effektivitet og topprofessionelt samarbejde, og det må man sige lykkedes,” siger idekvinden bag standen, Louise Sloth fra Saniståls marketingafdeling.
”Vi havde stor tilstrømning og vores gæster var meget overraskede, men også meget positive. Produkter er der altid nok af på de andre stande på sådan en messe, så vi satsede i stedet på at tilbyde en god fagsnak og fremvise vores unikke servicekoncepter som Caddie, webbutikken, vores unikke bilindretningskoncept og alle de andre ting, der gøre os anderledes end konkurrenterne. Produktmæssigt har vi jo stort set det samme alle sammen,” siger Louise Sloth.
Og satsningen så ud til at virke. Gennem de tre dage messen varede, stimlede gæsterne i større og større tal sammen på Saniståls stand. Mange for at forsøge at sætte hurtigste omgangstid i den opstillede formel 1-simulator, men de fleste fik også lige en snak med en af de mange konsulenter, der stod klar på standen.
”Vi havde både folk fra vores el-afdeling, vores bilindretning, vores industriområde og vores webbutik med, så gæsterne fik et indtryk af, hvor nemt og effektivt det hele kan foregå i hverdagen. Faktisk behøver de kun at pit-stoppe ét sted i det daglige, og det budskab fik vi bredt ud. Vi fik i hvert fald rigtig mange gode kontakter i løbet af de tre dage, som vi vil arbejde videre med,” siger Louise Sloth.
Og så lige det vigtigste: Hurtigste omgangstid blev sat af Kenneth Arnswood fra Worldlift Industries. Den lød på 01.12.20 og det må siges at være en respektabel tid, når den tyske udlejer af simulatoren bekendtgjorde, at han ikke tidligere havde set nogen ’ikke professionelle’ køre under 01.13. Præstationen blev præmieret med en Philips shaver med F1 team logo.
|
|
|
|
 |
| |
|
|