
og nu er tiden kommet til at flytte sammen – også på Amager. Derfor vil alle Carl F’s produkter fra begyndelsen af april ligge på hylderne i Saniståls nyopførte butik på Prags Boulevard 55 på Amager. Resultatet er, at den 1.300 kvadratmeter store butik kan tilbyde landet største sortiment til industri og byggebranchen på ét sted.
Mere, større, bedre
Sammenlægningen af Sanistål og Carl F betyder, at Carl F-butikken i Laplandsgade lukker, og at kunderne kan se frem til mere lys og plads på Prags Boulevard, hvor butikken er indrettet efter Saniståls nye butikskoncept med rigelig plads, lave reoler, kundeområde og nem adgang til det store produktsortiment. Samtidig følger alt personale fra den gamle Carl F-butik med til den nye adresse.
Sammenlægningen af Sanistål og Carl F betyder også, at Sanistål udvider sit omfattende program af serviceydelser, så kunderne får endnu bedre mulighed for at lette hverdagen, når det gælder lagerstyring, varebestilling, fakturering og ressourceforbrug.
Amager i top
På landsplan betyder integrationen af Carl F i Sanistål, at Sanistål nu har mere end 50 butikker over hele landet og en betydelig faglig ekspertise på et meget bredt område inden for industri og byggeri.
”Vi er sikre på, at dette skridt styrker vores position som landets bedste og bredeste samarbejdspartner for industri og byggebranchen, og det kommer kunderne i Københavnsområdet også til at nyde godt af. Især på Amager, hvor vi indviede en ny og topmoderne butik i november 2006, bliver forholdene optimale, og vi glæder os meget til at byde både gamle og nye kunder velkommen,” siger Saniståls kædedirektør, Dennis Vad Lauridsen.
I forbindelse med flytningen holder Sanistål åbent hus i butikken på Prags Boulevard den 10. april. Der vil som altid være lidt godt til ganen og ekstraordinære tilbud på et bredt udvalg af produkter.