| |
 |
 |
|
 |
Sanistål er årets uddannelsessted Sanistål er blevet udnævnt til årets udddannelsessted, og årets fagprøvepris er samtidig gået til Saniståls handelselev Stefan Sletting Nielsen. Priserne er blevet tildelt af Uddannelsesfonden, som HTS og HK står bag.
”I en tid, hvor det er svært for mange virksomheder at skaffe elever, er vi naturligvis meget stolte af de to priser. Vi gør hele tiden, hvad vi kan for at være et attraktivt uddannelsessted og et godt sted at arbejde, og derfor er det dejligt at se, når vores elever klarer sig godt,” siger uddannelseschef i Sanistål Claus Jæger Nørbjerg.
Handelselev Stefan Sletting Nielsen skrev afsluttende fagprøve om et kileremsprodukt, mens han var i transmissionsafdelingen i Aalborg. Han fik bl.a. prisen for sin opgaves faglige dybde, originalitet og kreativitet. Det var Stefan Sletting Nielsens lærer og censor, der valgte at sende hans opgave til Uddannelsesfonden, hvor han vandt prisen blandt 25 indstillede fagprøver. Uddannelsesfonden belønner ham med et rejselegat på 2007 euro, mens Sanistål modtager en plakette.
Se også: "Sanistål elev vinder prisen som Danmarks bedste elev".
|
|
|
|
 |
| |
|
|