Ny Sanistål-butik på vej i Køge

03.01.2007

Vi har en hel del større kunder i Køge-området - og har derfor gennem længere tid arbejdet med planer om en Sanistål-butik i Køge. Nu lysner det, og vi glæder os helt vildt til at præsentere den nye butik for både nuværende og kommende Sanistål-kunder! Det understreger butikschef Niels Nielsen, Sanistål. Han fortsætter:Køge er jo en by i rivende udvikling - ikke bare på den gamle Codan-grund men også andre steder i og omkring Køge skyder der nye forretninger og butikscentre op. Og naturligvis er der brug for en velassorteret Sanistål-butik i sådan en by!

- Vi har været så heldige at få en butik med en attraktiv beliggenhed i Den Hvide By. Butikken bliver på næsten 1.000 kvadratmeter og med parkering lige uden for døren, så det er nemt for vores kunder at komme ind og handle, fortæller butikschefen.

Stort varesortiment
Den nye Sanistål-butik på Galosche Allé 3-7 er den 10. Sanistål-butik på Sjælland. Og netop i disse dage er de tre medarbejdere, der skal drive den nye Sanistål-butik, i fuld gang med at lægge sidste hånd på indretningen - godt assisteret af kolleger fra andre Sanistål-butikker i området.

- Selv om butikken er stor, virker den lys og luftig takket være lave reoler, der hele tiden sikrer overblikket. Alligevel bliver det en utroligt velassorteret butik med omkring 9.000 forskellige varenumre og alt i kvalitetsprodukter inden for værktøj, maskiner, tekniske produkter, arbejdsbeklædning, VVS, elteknik med mere - ja, alt hvad den professionelle kunde har behov for. Og så er medarbejderstaben lutter erfarne folk inden for de forskellige produktområder, så vi kan give en kompetent produktvejledning, forklarer Niels Nielsen.

Bare spørg om produkterne
Netop vejledningen er en vigtig del af arbejdet for medarbejderne i Saniståls butikker. Modsat byggemarkederne henvender Sanistål-butikkerne sig nemlig kun til professionelle kunder - det vil sige håndværk, industri og byggebranchen. - Vores kunder skal have værktøj og VVS-produkter, der kan holde. Gode kvalitetsmærker til en fornuftig pris. Og så kan det godt betale sig at trække på personalets store produkt-viden, slår Niels Nielsen fast.

Når de sidste varer er blevet prismærket og lagt på plads på hylderne, er der kun en arbejdsopgave tilbage; nemlig at slå dørene op til Køges Sanistål-butik. Det sker torsdag den 25. januar, og åbningen bliver fejret med et åbent hus-arrangement, hvor såvel nuværende som kommende kunder er velkomne til at komme og få en snak med Niels Nielsen og de andre medarbejdere - og lidt godt til ganen.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte kædechef Dennis Vad Lauridsen, Sanistål, på tlf. 96 30 60 00.